Bygningskrav til en skrå vindtunnel

Før et konceptdesign bliver tegnet, er der et billigere spørgsmål, der er værd at besvare først: Har den bygning, du allerede har, eller den byggegrund, du kigger på, overhovedet en realistisk chance for at rumme en skrå vindtunnel? At besvare dette tidligt sparer begge parter for måneders dialog, som et besøg på stedet kunne have afsluttet på en eftermiddag.

1. Højde og spændvidde — de to tal, der afgør alt andet

En skrå vindtunnel er den mest krævende af de almindelige tunnelarkitekturer at placere, fordi den kræver både den strukturelle højde, som en vertikal vindtunnel kræver, og det lange fodaftryk, som en horisontal tunnel kræver, i samme bygning, på samme tid. Arbejdszonen skal være lang nok til at rumme en glidebane, ikke kun høj nok til at holde en krop oppe mod tyngdekraften — hvilket er grunden til, at kammeret ender som et langstrakt, skråt volumen frem for en kompakt søjle.

Konkret udelukker dette de fleste standard erhvervs- eller detailbygninger og peger i retning af strukturer med industriel højde : lagerbygninger, tidligere produktionshaller, flyhangarer og lignende bygninger, der oprindeligt er bygget til udstyr eller køretøjer frem for mennesker. Referenceanlægget for denne teknologi — Inclined Labs' anlæg i Stockholm — har til huse i præcis den type bygning: en struktur i Bromma, der oprindeligt blev bygget til militær luftfartsforskning i 1930'erne og 40'erne, og som senere er blevet ombygget.

2. Gulv- og fundamentbelastning

En vindtunnel er strukturelt set industrimaskineri — drivmotorer, ventilatorenheder, kanalsystemer og tunnelens eget konstruktionsstål belaster alt sammen gulvet og fundamentet under dem, koncentreret på specifikke steder frem for at være jævnt fordelt. En bygning, hvis gulv er designet til kontor- eller detailbelastninger frem for tungt produktionsudstyr, udgør en reel begrænsning, ikke en formalitet — det er en af de første ting, der er værd at kontrollere i forhold til en faktisk konstruktionstegning, og ikke en antagelse baseret på bygningens generelle størrelse.

3. Strømforsyning

En skrå tunnels ventilatordrev udgør en elektrisk belastning i industriel skala, som forsynes via en ordentlig trefaset industritilslutning, ikke en standard erhvervsinstallation. Hvorvidt en potentiel byggegrund allerede har tilstrækkelig strøm til rådighed — eller om etableringen af en ny forsyning bliver sit eget anlægsprojekt — er et spørgsmål, der er værd at besvare før et konceptdesign, da opgraderinger af forsyningsnettet kan have deres egne lange leveringstider uafhængigt af selve tunnelen.

4. Støj

Store ventilatordrev er decideret højlydte, og en skrå tunnel kører med sine ventilatorer i hele driftstiden, ikke kun periodisk. Valg af placering skal tage højde for dette fra starten: nærhed til beboelsesområder, bygningens egne akustiske egenskaber, og om yderligere akustisk behandling er realistisk inden for det tilgængelige budget og den tilgængelige plads. Dette er lige så meget et spørgsmål om placering og nabolag, som det er et ingeniørspørgsmål, og det er langt nemmere at løse ved at vælge den rigtige bygning end ved at forsøge at eftermontere akustisk behandling på den forkerte.

5. Retrofit kontra nybyggeri — hvordan man faktisk beslutter sig

Præcedensen fra Stockholm er en påmindelse om, at eksisterende industribygninger er en reel, gennemprøvet mulighed , ikke et kompromis — store gamle haller med generøs højde og tunge gulve er præcis den bygningsmasse, som denne industri kan genbruge økonomisk. Men retrofit betaler sig kun, når bygningens grundlæggende elementer allerede passer:

Hvis højde og spændvidde allerede fungerer , slår et retrofit normalt nybyggeri på både pris og tidsplan — det dyre strukturelle problem er allerede løst.
Hvis gulvbelastningen eller strømforsyningen kræver større opgraderinger , skrumper de tilsyneladende besparelser ved et retrofit hurtigt, og sammenligningen med nybyggeri skal baseres på reelle tal, ikke på intuitionen om, at "det altid er billigere at bruge en eksisterende bygning."
Hvis bygningens klimaskærm skal ændres væsentligt for at rumme tunnelens højde eller længde, begynder selve arbejdet at ligne nybyggeri i omkostninger, selv inden for en eksisterende skal.

Vi dækker den generelle version af denne afvejning mere dybdegående i vores

Modernisering af ældre vindtunneler

6. Hvad dette betyder for dit projekt

Send os din bygnings højde, spændvidde, gulvtegninger, hvis du har dem, og den tilgængelige elektriske kapacitet , så giver vi dig en tidlig, ærlig vurdering af, om det er et plausibelt match, før nogen af os investerer i et konceptdesign.

Kilder og noter

Krav til placering og struktur for en skrå tunnel (behov for både højde i skala med en vertikal vindtunnel og fodaftryk i skala med en horisontal tunnel i én bygning; industriel gulvbelastning fra koncentreret udstyrsmasse; trefaset strømforsyning i industriel skala; kontinuerlig ventilatorstøj som en faktor ved valg af placering) er TunnelTechs ingeniørpraksis.
Præcedens for referenceanlæg (Inclined Labs' anlæg i Stockholm i Bromma, som har til huse i en struktur, der oprindeligt blev bygget til militær luftfartsforskning i 1930'erne og 1940'erne): i overensstemmelse med vores publicerede artikel om

Udvikling af en skrå vindtunnel

, med kildehenvisning der til Indoor Wingsuit Flying Stockholm, Indoor Skydiving Source og Inclined Labs.